Supervision

Supervision -Fagligt og Personligt

 

Supervision er hverken undervisning, konsultation eller terapi, men elementer fra alle tre discipliner forekommer i supervision.

 

Faglig supervision

På Emmedsbo Mølle bruger vi supervision som en faglig læringsmetode, der skal understøtte faglig udvikling og øge kvaliteten i den praktiske professionsudøvelse.

Vi benytter os af forskellige supervisere, som har særlig erfaring med de fagspecifikke områder og metoder som findes gavnlig.

Personlig supervision

Personlig supervision er en sikring af, at det arbejde man udfører, bliver gjort så godt som man overhovedet er i stand til.

Supervision er et rum for fagfolk, der er interesserede i kontinuerligt at udvikle sig på det personlige og faglige niveau.

Supervision er et redskab til at opnå distance til sin faglighed og få det berømte helikopterblik på sig selv og sine reaktioner.

Der fokuseres på hvordan pædagogen i sit arbejde kan støttes i ikke at få blandet sit eget personlige stof ind i kontakten til den unge.

 

Supervision på Emmedsbo Mølle vil altid funderes med særligt fokus på de unge, som skal have gavn af det pædagogfaglige arbejde.

Børne- og ungehjem Midtjylland